Renovering

Fornemmelse for fortiden

Det kræver stor omhu at give gamle bygninger et helt nyt liv eller blot et tiltrængt ansigtsløft. Den ekspertise har Timbra.

Vi er specialister i renovering uanset om opgaven er at sætte 100 år gamle lejligheder i stand, eller om det er en flot gammel offentlig bygning, der trænger til en kærlig tømrers hånd.

Vores dygtige medarbejdere mestrer gamle byggeteknikker og værktøj som stemmejern, stikøkser og høvle, så det gode håndværk og den gamle byggestil bliver holdt perfekt i hævd.

Når et gammelt byggeri skal renoveres, ved man aldrig, hvad man vil møde, før man går i gang. Derfor er et godt samarbejde nødvendigt mellem folk på byggepladsen. Også her er Timbra specialister. Vi sikrer en effektiv arbejdsrytme, hvor de rigtige folk møder op på det rigtige tidspunkt – med det rette udstyr, så spildtid og fejltrin undgås.